Den allermest almindelige operation på heste – og med sikkerhed den operation, som flest hestefolk skal forholde sig til på et eller andet tidspunkt i deres hesteliv. Det føles unaturligt at “gøre skade” på de unge, friske og selvsikre hingste, som jo har det fint og intet fejler. Omvendt så venter der et sjovere hesteliv for vallakker, der sjældent går alene på fold, som jo godt kan være hingstes lod.
Jeg var bare en ung pige, da jeg oplevede en kasteration første gang. Den gang gav man først hingstene noget at slappe af på. Dernæst fik den dén sprøjte, der fik dem til at falde om. Af samme grund, så foregik kasterationen på en græsplæne med god plads, og hvor stakkels Hersir ikke kunne slå sig. Bom! Så lå han ned, og manden, der holdte ham, satte sig på halsen, imens dyrlægen snittede mellem bagbenene. Dengang var det noget af et mirakel for mig, at Hersir ca. 15 minutter senere var på benene igen og ikke virkede særligt påvirket af situationen.
Kastetøj & æterklud
Nogle år senere var jeg med til at kastere på Island. Det var lidt vildere. Hingstene var vildere, og skulle drives ind i stalden, hvor de ikke havde været før. Jeg kan huske, at én af hingstene var så bange for at være inde, at han sprang igennem ruden i det vindue. Gys! De hingste, som faldt til ro og spise af høet i stalden blev én efter én lagt i grime (meget mod deres vilje). De blev klemt op i et hjørne af stalden og fik spændt læderremme omkring benen. Så blev der trukket en metalkæde igennem, og trukket til indtil de måtte lægge sig ned. Så lagde dyrlægen en klud med æter over deres mule, så de blev rolige. Vågnede de lidt, så fik de mere æter… Også disse heste var overraskende upåvirkede af sagen, og blev lukket ud på græs igen kort tid efter.
Stående & lokalbedøvet
I dag bliver de fleste hingste kastreret stående og med lokalbedøvelse. Først får de lidt at slappe af på, så lokalbedøves testiklerne, og herefter udføres operationen, imens hesten står på benene. I dag bruges tænger. der lukker af for blodet og klemmer sårene sammen. De “nye” vallakker må rigtig gerne stå med tængerne på i 15-20 minutter. Tiden mindsker risikoen for komplikationer. Flere dyrlæger giver både smertestillende og penicillin – også forebyggende.
Kort & godt om kasteration
- Hingste kan kastreres så snart begge sten er faldet ned – fra omkring 6 måneder.
- Kasteration skal ske uden for fluesæsonen (forår eller efterår)
- Kasterationen tager omkring 30 – 35 min.
- Vallakken skal have ro det første døgn. Stå på stald eller mindre fold.
- Hold opsyn med vallakken det første døgn, hvor der er størst risiko for komplikationer (blødning og tarmfremfald)
- Efter et døgn er det vigtigt, at vallakken bevæger sig, så sårene holdes åbne og væskeophobning undgås.
- Det er normalt, at der opstår hævelser omkring sårene, men helst ikke mere end på størrelse med en tennisbold.
- Vallakken kan gøre hopper drægtige i ca. 4 uger efter kasteration.