Jeg plejer – lidt for sjov – at sige, at hesteavl består af 10% action og 90% ventetid. Vi venter og venter og venter på, at føllene kommer til verden – og så venter vi på, at de vokser sig store og er klar til komme under rytter.
Jeg går selvfølgelig og kigger meget på føllene og de unge heste. Hvordan ændre bygningen sig? Hvordan bevæger de sig? Hvilke gangarter viser de? Er de velafbalancerede eller er lunten mere kort?
En del af ventetiden går med at vælge hingst til hopperne. Mon ikke de fleste hesteavler kender det: Der er 1000vis af overvejelser, der spiller ind.
Praktik
Hvis hoppen, der skal til hingst har føl ved siden, så vælger jeg ikke en hingst på den anden side af Storebælt. Jeg synes ikke rigtig, at et føl på 20-25 dage skal stå mange timer i en trailer.
En anden ting er, at mange hingste også rides til stævner. Derfor kan det være en fordel at vælge en hingst, der står et sted, hvor de inseminerer. På den måde undgår man, at det “koster” en brunst, hvis den falder sammen med et stævne, hvor hingsten skal deltage.
Ja – og så har jeg bedst med erfarne hingsteholder med et solidt samarbejde med en dygtig dyrlæge. Jeg er fan af “brunstpakker” med fast pris.
Overvejelser om mine hopper
Tommelfingerreglen er, at jeg kun avler på kårede hopper. Jeg har enkelte gange fået et enkelt føl på en ung hoppe, som jeg kender godt. Men for mig er det altoverskyggende, at hopperne i avlen er bedømt!
Jeg hører nogle gange argumenterne om, at “jeg kender min hoppe” eller “ukårede hopper kan også avle godt”. Og ja, man kan godt argumentere for disse synspunkter. Vi kender alle sammen vores hopper godt, men er vores “målemærker” indstillet rigtigt? Hvordan ved vi, at vi har en rigtig vurdering af vores hopper? Det gode eksempel er, at de fleste heste har “et godt sind”, når der ikke bliver stillet krav til dem. Hvordan reagerer en hest, når der stilles krav? Hvor hurtigt er den til at lære?
Og ja – ukårede hopper kan også avle godt, men i mine mange år som redaktør af medlemsbladet TÖLT skrev jeg et hav af reportager fra kåringer i ind- og udland, hvor jeg dykkede ned i hestenes afstamninger. Og der er ingen tvivl: Gode heste bliver lavet på gode heste! Der findes enkelte eksempler på, at ukårede hopper har fået stor betydning – mest kendt er nok Orri frá Þufu í Landeyjums mor Dama frá Þúfu í Landeyjum. Hun blev aldrig kåret – og står kun noteret med ét eneste afkom, som altså blev en legende. Men Dama hører til sjældenhederne, og man kan ikke bygge sin avl på at forsøge en gentagelse!
Altså avl på kårede hopper! Hoppernes kåringer fortæller om deres stærke og svage sider. Dertil kommer naturligvis min viden om hoppernes egenskaber i det daglige – og det, som jeg kan se på de afkom, som jeg allerede har fået på dem.
En har brug for mere højde, bedre og stærkere ryg – og skal måske bedækkes med en hingst, der ikke har et alt for bøvlet sind. En er oppe i årene, og kan med fordel bedækkes af yngre hingste, der helst skal gå “op ad bakke”.
Overvejelser om hingstene
Uh la la – det er svært! Det er klart, at hingstens kåring er vigtigt. Er den kåret flere gange, så synes jeg især, at det er interessant, hvordan hingsten er bedømt som 4års eller 5års. Senere kåringsresultater vil – alt andet lige – også være et resultat af træning, og det kan jeg jo ikke avle på.
Jeg er også meget interesseret i hingsten moderstamme. Hvordan er moderen kåret? Har hun andre kårede afkom? Er mormoren kåret? Har hun andre kårede afkom? Er der noget gennemgående, som kan læses ud af kåringerne i den gren af familien? Det tæller på plussiden, hvis mor og mormor er succesfulde avlshopper med flere kårede afkom.
Hingstefædre er som regel veldokumenterede, og det er også nemmere vide mere om dem: De er altid bedømt, de har altid (eller ofte) afkom, som der er mulighed for at se på stævnepladser og/eller kåringspladser og i Worldfengur. Hingstens farmor tjekker jeg også ud: Kåring og evt. kårede afkom.
Ja – og så er der det udefinerbare. Kan jeg li’ hingsten? Og her mener jeg altså ikke om den er “sød”, men hvordan den bevæger sig under rytter! Jeg vil gerne avle fremadgående heste med løse og smidige bevægelser. Det kræver, at hingsten gerne vil arbejde, og ikke bliver spændt, når den er under rytter.
Nu er jeg så heldig, at jeg har tilbragt mange år med at fotografere og rapporterer fra stævner og kåringer i ind- og udland. Jeg har tidligere været sportsdommer i mange år. Derfor har jeg set virkelige mange heste, og mange forskellige bevægelsesmønstre i heste. Jeg kigger derfor ikke nødvendigvis efter den højeste kåring eller 1.pladser ved stævner – men mere efter det bevægelsesmønster, som jeg gerne avle frem i mine kommende føl. Ingen data kan erstatte den viden, som man kan få ved at se på mange heste under ensartede forhold, som f.eks. ved en kåring eller et stævne.
BLUP? Den kommer længere nede på listen. Jeg går ikke supermeget op i BLUP, når bare den er over 115.
Farve? Den kommer meget meget langt nede på listen!
Worldfengur
Jeg er kæmpefan af Worldfengur. Worldfengur er en database over alle verdens islandske heste. Her findes mange mange kåringsresultater, stævneresultater, navneregister – og jeg kan gå i “paddocken”, som er den hurtige genvej til mine heste.
Jeg bruger worldfengur til at søge mange af de oplysninger, som jeg har beskrevet ovenfor. Der er også en ret god funktion, hvor man kan lave et “virtuelt føl” med in hoppe og en given hingst. Her kan man se statistiske beregninger på 4-gænger/5-gænger, farve, højde, BLUP-værdier m.v. Og, så kan man også se indavlskoefficienten på føllet – en farvekode indikerer om graden af indavl er OK.
Indrømmet, worldfengur kan godt være lidt af et “kaninhul”, når man er på udkig efter en hingst til sin hoppe, men det er godt nok også et fint værktøj! Al kendt viden på din telefon eller din Ipad!
I skrivende stund er årets føl kommet til verden, og jeg er den heldige ejer af en ifolet hoppe. Så, nu er der altså lidt pause, før alle disse overvejelser starter forfra!