I den sidste tid har jeg tænkt meget over, hvor meget jeg vil gøre, for at holde en gammel hest i live?
Tankerne kredser om min gode gamle – men alligevel ikke SÅ gamle – avlshoppe Diva. Hun er fra 2003, og er altså 22 år i år. Hun haft flere gode år, som rideheste og har fået 12 føl. Ni hoppeføl og tre hingsteføl. Hun har gjort det godt!
Drægtig og med føl ved siden – og tynd…
Sidste vinter (2023-2024) havde jeg svært ved at holde hende i god huld. Fodringen her på stedet er: Wrap ad libitum, og avlshopperne bliver taget ind og får tilskudsfoder. Det kan du læse mere om her.
Hun gik med Dalmar ved siden og var drægtig. Diva har altid været leder af flokken, og derfor var jeg helt sikker på, at hun altid ville havde plads ved foderhækken. I en periode supplerede jeg med grønpiller. Jeg lukkede hende ind i en lille fold for sig selv med en balje med grønpiller, og så kunne hun ellers bare spise! Hun fik også en ormekur.
Heldigvis kunne en veninde have Diva gående et par måneder i foråret, så føllet kunne fravænnes, og samtidig blive i vante omgivelser. Først efter et par uger uden føllet, begyndte Diva langsom langsomt at tage på.
Mine tanker var, at hun nok var ved at være for gammel til at have både føl ved siden og et føl i maven, og derfor besluttede jeg mig for, at hun ikke skulle ifoles igen. En beslutning, som blev slået fast med syvtommersøm, da jeg en tidlig morgen fuld af taknemmelighed så hende bringe endnu et hoppeføl til verden. Hendes sidste.
Tandraspning
Jeg gik og vred hjernen for, hvad jeg ellers kunne gøre for Diva. Jeg har altid haft det sådan, at de gamle avlshopper, skal have lov til at nyde deres otium et par år. Det skylder jeg dem.
Da Diva kom tilbage til gården i fin form og god huld senere på foråret, lagde jeg mære til, at hun tabte foder ud ad munden, når hun spise. Hvor dum kunne jeg være? Hendes tænder selvfølgelig! Det var længe siden, at hun havde fået raspet tænder.
Da hun havde folet og hendes fine lille føl var et par måneder, så var det tid til det store tandeftersyn. Jeg håbede, at der var noget med tænderne, fordi så var det en mulighed for at “fixe” problemet med at holde hende i god huld. Hun havde tandspidser flere steder i munden og de blev raspet væk. Der var også huller i to af hendes tænder, som jeg blev advaret om måske gjorde ondt? De to tænder kunne evt. hives ud, men det synes jeg alligevel ikke….
Diva var fin og rund i sensommeren og efteråret. Nu uden føl i maven. Og uden tandspidser.
Opblødt foder
Men, men, men træerne vokser ikke ind i himlen. Omkring juletid begyndt Diva igen at tabe sig, og jeg måtte finde på noget. Hun blev lukket på mindre folde med midlertidigt hegn i haven og rundt på vores grund, hvor der var græs. Det spiste hun med stor fornøjelse. Jeg læste mig til, at foderudnyttelsen for heste over 20 år, kan falde med 20%.
Jagten gik altså ind på letfordøjelige fibre. De findes i roepiller, som dog skal opblødes i vand i 6-12 timer, før hesten får maden serveret. Det viste sig, at Diva slet ikke var med på den plan. Det blev et stort NEJ TAK til opblødte roepiller. Næste forsøg var 50/50 fordeling af opblødte grønpiller og roepiller . Det blev igen et stort NEJ TAK fra Diva. Næste forsøg var et tilføje en masse små stykker gulerod i blandingen af roe- og grønpiller. Det gik bedre: I jagten på gulerødderne, fik hun smag for de opblødte piller. Næste step var at tilføje olie til blandingen. Det bemærkede hun vist ikke rigtig…
Det blev altså en ny rutine, at der skal blandes foder til Diva om aftenen – og hun har lært at stå klar ved leddet, når jeg kommer med spanden. Så bliver hun lukket på en lille fold, hvor hun kan spise i ro og mag. Hun taber sig ikke, men hun tager heller ikke på…
Næste step: Divas sidste sommer?
Nu er næste step, at føllet bliver taget fra, og Diva igen får husly et par måneder hos min veninde. Jeg håber, at hun tager på, og kan komme hjem igen og nyde en god sommer på græs sammen med sin flok. Jeg har ikke lyst til, at hun igen skal kæmpe sig igennem en vinter i dårlig huld, og jeg synes heller ikke om tanken om, at der skal rykkes tænder ud af munden på hende. Det er ikke sikkert, at det hjælper.
Jeg har tidligere sendt mine gamle heste afsted til Ree Park, hvor de tager imod heste, som gives som foder til rovdyrene. Det kan lyde lidt drabeligt, men jeg har nok den holdning, at hestene skal have lov til at komme herfra med æren i behold. En hest, der skubbes ud af flokken eller ikke længere kan holde sig god fysisk form med hjælp og ekstra fodring – Ja, sådan en hest har ikke et godt hesteliv mere.
Måske skal Diva have en skøn sommer, og så herfra. Det er det, som jeg går og tænker over…
Læs mere her: